“Min gode ven Søren” er historien om en mand og hans brændende ønske om at hjælpe mennesker verden over, mennesker hvis liv er endt i lænker – bogstaveligt og overført – på grund af krige, politisk uro eller etnisk snæversyn.
Det er også historien om en ung arbejderdreng fra Nørrebro i København, født i 1920, som bliver involveret i internationale flygtningeaktiviteter ved et tilfælde og som viser sig at være netop den rette mand på rette sted på grund af hans livslange og totale forpligtelse til mennesker i nød, men også baseret på hans naturlige talent for lederskab og for at kunne kommunikere med hvem som helst fra toppen til gulvet.
Hele vejen bliver læseren introduceret til en verden som ikke ofte er beskrevet indefra: de store hjælpeorganisationers (UNHCR, IRO, ICM, etc.) verden. Vi er vidner til den måde, hvorpå disse giganter både samarbejder og konkurrerer, mens deres ansatte dagligt kæmper med myriader af nærværende problemer som varme og kulde, orkaner og rotter, mangel på elektricitet, mangel på senge, mangel på penge; vanskeligheder som de oftest kun overvinder takker været deres kreativitet og energi.