Far talte med dyr. Han skrev sine samtaler ned. Kun dem med dyrene. Ikke med os, hans b rn, eller med mor. De skulle bevares for eftertiden, sagde han. S man vidste hvad grise, biller og andre dyr t nkte og sagde f r i tiden. Det var ham vigtigt. Han kunne sidde i dagevis p kontoret. Og skrive. Mor br ndte alle hans kladdeh fter, da han d de. Jeg fandt et af de gamle, ubeskrevede h fter frem, og en forbidt blyant. Jeg tog det med udenfor. S hentede jeg kaffekanden og sk nkede lunken kaffe op. Jeg spidsede blyanten med min lommekniv. H ftet bnede jeg p den f rste side. Af gammel vane bed jeg i blyanten. Den smagte af far. Det hele kom tilbage. V ltende ind over mig. Og det f ltes som satte han sig ved siden af mig. Du skal skrive nu, sagde han. Om dyr. Ja, sagde jeg. Det var s dan det tog sin begyndelse.