“Siden i går har tennisromanen eksisteret på Hawaii som en dagbog. I dag, tirsdag middag, sidder jeg ved et bord­ og bænkesæt i beton i træernes skygge i parken mellem Waikiki Beach og Diamond Head. Imens jeg holder øje med E., der ligger på stranden cirka 100 meter væk, skriver jeg forsigtigt med blodige fingre og knæ. Hvis man vil bade i havet, er man nødt til at famle sig hen over et skarpt rev, der ligger lige under vandoverfladen, mens bølgerne hele tiden blidt trækker én nedad … når man stiger op af vandet, løber blodet tyndt fra små papercuts og blander sig på huden med det hurtigt tørrende saltvand fra Stillehavet.”