Politiken ??????   Berlingske 6 stjerner

Siden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sit tonefald som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker?Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling –mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket der ligger mange år tilbage, til venner, til et hus der endnu kun eksisterede som et omrids. Walter havde tegnet dette hus til ham med ord i luften. Han mener at mindes en omfavnelse, inden afskeden. Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre, elskede, fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde. I sine fortællinger opsøger Judith Hermann disse altafgørende øjeblikke, vores ensomhed og raseri og længsel.«Den kølige præcision gør én åndeløs.» – Spiegel