Kultur som praksis giver etnologiske perspektiver på, hvad det vil sige at være individ og subjekt i en verden karakteriseret ved komplekse fællesskaber og samfundsformer, som ofte ser ud til at være under opbrud. Hvordan undersøger vi kulturelle sammenhænge mellem hverdagspraksis og samfundsstrukturer i fortid såvel som nutid, og med hvilke begreber og kategorier? Hvad er ’individet’, ’samfundet’, ’vores fælles historie’ eller ’sammenhængskraften’ gjort af?

Gennem bogens fire kapitler giver forfatterne såvel kulturanalytiske som kulturteoretiske svar på, hvilke betydninger nøglebegreber som individualitet og fællesskab, kultur og historie kan have i en analyse, og anviser samtidig konkrete måder, hvorpå disse begreber kan undersøges og analyseres med klangbund i en etnologisk faglighed.