Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.

Ostroms forskning er tværvidenskabelig og metodepluralistisk. I direkte forlængelse af Herbert Simon implicerer hendes studier, at menneskers rationelle handlinger er bundet til omstændighederne og også baseret på moral og værdier.

De to centrale spørgsmål har været: Hvad er muligt, og hvad virker? Denne bog søger at henlede opmærksomheden på potentialet i hendes tænkning både for samfundsvidenskaben generelt og med henblik på konkret at løse samfundsmæssige problemer.