Israelerne kalder den palæstinensisk-israelske krig i 1948 for ”Uafhængighedskrigen”, men for palæstinenserne vil den for altid være Nakbaen, ’katastrofen’. Samtidig med oprettelsen af staten Israel førte krigsafslutningen til en af de største tvungne udvandringer i nyere tid. Under tvang blev omkring en million mennesker fordrevet fra deres hjem, civile blev massakreret, og hundreder af palæstinensiske landsbyer blev med koldt overlæg ødelagt. Selvom sandheden om massefordrivelsen systematisk er blevet fordrejet og undertrykt, ville man, hvis den havde fundet sted i det enogtyvende århundrede, ikke have tøvet med at kalde den for ’etnisk udrensning’.