Mario Levrero - den uruguayanske Kafka

En mand vender tilbage til Paris - hvor han måske aldrig har været før. Tre hundrede århundreder med tog har det taget ham at nå frem, men byen er kun en skygge af sig selv. Indhyllet i et flygtigt slør af død og drømme. Noget har drevet ham tilbage, men hvad? Kort efter sin ankomst bliver han spærret inde på Asyl For Værdigt Trængende, bevogtet af gendarmer, mens tyskerne rykker nærmere, og skuddene brager i gaderne.

Mario Levrero introducerer på ny - som en slags spejling af Kafka - et absurd, mareridtsagtigt og til tider klaustrofobisk univers, hvor de dunkle grænser mellem drøm og virkelighed udviskes og flyder sammen. Denne gang med verdensbyen Paris som scene - en diametral modsætning til den afsidesliggende flække, vi mødte i Byen.

Paris er bind II i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970/da. 2016), Paris (1980) og Stedet (1982). 
De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel.
I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme.