Der er opstaet en betydelig splittelse mellem natur og menneske - en afstand, som er vokset frem, i takt med at det moderne menneskes opfindsomhed og umAettelige trang til vAekst har fortrAengt naturen. Vi star derfor lige nu i et vadested. Enten begAerer vi permanent skilsmisse fra naturen, fordi det simpelthen er for besvAerligt at leve fredeligt sammen uden at odelAegge det for hinanden. Eller ogsa indstiller vi os pa fredelig sameksistens med plads til begge parter.Tabet af biologisk mangfoldighed er en af de mest afgorende forandringer af jorden, vi mennesker har forarsaget. Biolog Rasmus EjrnAes giver i bogen Natur sine bud pa, hvordan vi kan leve i fredelig sameksistens med naturen, inden den skrider. Naturen altsa. Han mener, at vi kunne ove os i vores egen have. Vi har vAennet os til, at haven er vores. Ikke bare vores ejendom, men nAermest en del af os selv. Det er vel at mAerke os, som former haven og ikke omvendt. Vi udvAelger og fravAelger vAeksterne, klipper dem i vores billede og viser pa den made naboer og venner, hvem vi er.Men hvis vi vil, kan vi nemlig godt give den truede natur mere plads. Vi kan gore det i nationalparkerne, i bogeskoven uden for byen eller i vores egen have lige uden for doren. Det krAever bare, at vi er villige til at give plads uden en forventning om at fa noget bestemt til gengAeld, mener Rasmus EjrnAes, som i sine foredrag ogsa benytter lejligheden til at tage tilhorerne med pa en virtuel udflugt til den danske natur, som den tager sig ud for en biolog med gummistovlerne pa og mod pa at luske langsomt af sted med sanserne abne.