Med sin sædvanlige virtuositet bevæger Enzensberger sig i disse digte rundt i modsætninger og paradokser, fra det nære og private til det fjerne, store, almene. "Enzensbergers digte er en tankepoesi, der søger ord for alt og til sidst også finder ord for det, ord ikke kan sige ... Han kan med al sin appetit på at fatte få det ufattelige med i sin poesi." - Politiken. "Samlingen er stimulerende, ikke blot intellektuelt, men også elementært menneskeligt, fordi den ... skriver smertelige erfaringer frem i suveræn kunstnerisk form." - Jyllands-Posten.