K.B. Martinsen var et lysende talent i den danske hær i 1930’erne, men i skuffelse og chok over den manglende danske modstand mod besættelsesmagten den 9. april 1940 tog den ærkekonservative, nationalistiske kaptajnløjtnant konsekvensen: Han sluttede sig til tyskerne og kæmpede på Østfronten mod bolsjevismen og blev kommandør af Frikorps Danmark, siden leder af Schalburgkorpset. Men Martinsen var en politisk amatør og kom på kant med tyskerne. Han blev sendt i tysk fangenskab, men flygtede i krigens sidste dage og vendte hjem til Danmark – fædrelandet, som han havde forrådt, og som dømte ham til døden.