Studiet af afasierne er et omdrejningspunkt i Sigmund Freuds udvikling af psykoanalysen. Udgivelsen af Afasistudierne i 1891, der pr senteres i dette h fte for f rste gang p dansk, markerer en slags 'point of no return' i Freuds begrebsudvikling og formulering af et funktionelt synspunkt for foregangene i det sj lelige apparat, der snart f r betegnelsen det psykiske apparat. Det h vdvundne klinisk-anatomiske og lokalisationsteoretiske neurologiske synspunkt, der dominerer al neuroanatomi og psykiatri p denne tid, uds tter Freud for en s nderlemmende kritik i Afasistudierne. Med dette studie rykker sprogapparatet, og dermed opfattelsen af de psykiske foregange som sproglige forekomster, ind i centrum af Freuds unders gelser. Dermed er grundlaget lagt for de senere unders gelser, der kulminerer (forel bigt) i det store v rk om Dr mmetydningen fra 1900. Et lille citat fra Afasistudierne kan anskueligg re Freuds fremgangsm de i kritikken af den etablerede neurologi: "Vi kan kun slutte s meget som, at selv om nervefibrene, der n r frem til hjernebarken efter at v re tr ngt igennem gr substanser, ganske vist indeb rer en forbindelse til kroppens periferi, kan de dog ikke mere give et topisk overensstemmende billede af den. De indeholder kroppens periferi p samme m de, som et digt indeholder alfabetet, for nu at l ne et eksempel fra den genstand, der besk ftiger os her, nemlig i form af en omordning, der tjener andre form l." "Som et digt indeholder alfabetet", bedre kan det ikke siges, at afasierne m anskues ud fra en funktionel opfattelse af sprogapparatet. Ikke neuroanatomien, men sproglige foregange er det materielle substrat for det psykiske apparat. Denne erkendelse er fortsat g ldende.