Jeg m opgive at finde Weasel- en og Gunnar og i stedet for fors ge at finde tilbage til sl den med Sverri. Jeg vender mig 180 grader og fikserer, hvordan vinden nu rammer mig bagfra og s pr ve at holde retningen tilbage til Sverri ved at bruge vindens retning som kompas, og kompas har vi ikke noget af. Heroppe langt mod nord er misvisningen p et magnetkompas s stor, 40-45 grader, at det er vanskeligt at anvende. Nu er jeg virkelig bekymret I begyndelsen af tilbagevejen kan jeg se lidt af mine egne skispor, men de fyger hurtigt v k. S har jeg kun vindretningen at forholde mig til. Og jeg g r og g r, ved ikke hvor l nge. Det eneste jeg t nker p er vindens retning og s det ene skridt p skiene efter det andet. Jeg g r mig ingen forestillinger om, hvor langt jeg skal g eller om jeg overhovedet er i stand til at finde Sverri derude p havisen den snestorm. Men s h rer jeg et skarpt svagt sm ld Er det isen, som knager eller hvad? Noget senere h rer jeg den samme lyd, og igen, stadig mere tydeligt. Det g r op for mig, at det m v re Sverri, som st r og skyder op i luften. P grund af mit lange frav r er han blevet klar over, at jeg er kommet i vanskeligheder.