Valerio Magrelli, gennem årtier betragtet som en af vores tids vigtigste, italienske digtere – men ikke alene digter, for Magrellis produktion rummer flere dimensioner og gennemløber adskillige genrer og skrivemåder – har lige siden sin debut markeret en forandring i den eksperimentelle digtning, som den er forløbet frem mod slutningen af 1900-tallet. Det vil sige i tiden efter erfaringen med de forskellige avantgarder og reetableringen af – og reaktionen imod - den lyriske tradition, som dukker op i 80’erne.
Han har i sin omfattende produktion udviklet et eget univers af ideer og følelser, som er i stand til hele tiden at indoptage nye syn på en verden i konstant forandring.
Nøglen til det hele ligger i hans sprog, som – delvist i det skjulte – danner sin egen form, forvandles og dermed tilpasser sig nye udtryksmæssige og kommunikative behov.