Kulstof-14 metoden er et vigtigt redskab til datering af organisk materiale og har i et halvt århundrede været brugt af forskere fra vidt forskellige fag over hele verden. Metoden blev udviklet i USA efter 2. Verdenskrig, og allerede i 1951 etablerede en tværfaglig forskergruppe det første europæiske laboratorium- i København.

Med det skete ikke uden sværdslag. Både i medierne og blandt forskerne var der stor skepsis over for metoden, og først da Niels Bohr slog fast, at kulstof-14 datering ikke var en trossag, men en kendsgerning, blev den almindeligt accepteret.

Datering af fortiden er en videnskabshistorisk beretning om kulstof-14 metoden med fokus på den danske forskning og de forskere, der i en årrække gjorde det danske laboratorium til Europas førende. Laboratoriets ildsjæle formåede at give Danmark en ny og sammenhængende kronologi for de arkæologiske og geologiske hovedperioder siden sidste istid. Blandt deres mere spektakulære resultater var dateringerne af de klimatiske varmeperioder efter sidste istid, af tidspunktet for landbrugets indførelse her i landet og af de navnkundige danske moselig - Grauballemanden og Tollundmanden.