”En slags haiku-meditationer, forsynet med forunderlige figurer” 

* * * * * Kulturen.nu 

Forfatterpseudonymet Oscar K. har spidset den sidste blyantstump og sat sig i en havestol med udsigt over kysten i barndomslandet, som han er søgt tilbage til. Her skriver han sin afrundende tekst, stærkt inspireret af den middelalderlige ars moriendi (at forstå sig på at dø) tradition. En tekst så ren, som var den skrevet i vand, en tekst om dødens befriende perspektiv; om at afvikle sig selv og blive til infinitiv.

Kan læses som et enkelt tindrende smukt stykke litteratur; kan læses af den, der selv ønsker at øve sig i kunsten at dø. Teksten er illustreret med falmende børn fra et forgangent (forfatter)liv, nænsomt fanget i flugten af Dorte Karrebæk.