Det er, som om de er blevet særligt udvalgt. Ikke af deres gavmilde velgørerinde, men af huset.

En gruppe kvinder bebor en herregård langt uden for byen. Alle har ar på krop og sjæl, alle har en fortid, der knækkede dem. En dag optager de en ung pige i deres fællesskab. Hendes forældre er døde, men hun skal tilbage til livet.

Da hun ankommer, bliver hun overvåget af to øjne fra det nordvendte værelse. Der bor oversygeplejersken. Hun kommer ikke ned og spiser sammen med de andre, viser sig kun i vinduer og nær spejle. Og hun er den eneste, der lader til at forstå den nyankomne rigtigt.

Shannon Færch debuterer med en roman om angst. Om angsten for ikke at slå til i skolen, i hjemmet – og som menneske. Om den angst, der kommer udefra, den angst, der kommer indefra, og den angst, der kommer fra et tredje, mere mystisk sted.

Angst er et forsøg på samfundsrelevant gotik om den generation af unge, for hvem angsten ikke bare er et eksistentielt grundvilkår, men en diagnose. Om perfektionisme og at leve sit liv på afstand af sig selv. Men samtidig er Angst en utopi – om havearbejde, lystlæsning og alternative kvindefællesskaber.