Jeg er allergisk overfor digte. Jeg har gjort mange fors g p at f noget fornuftigt ud af dem, men det er aldrig lykkedes. De siger mig simpelthen ikke noget. I dag er det s fremskredent, at jeg g r i sort, n r jeg ser et digt. Det er det, jeg kalder allergisk. Det er egentlig lidt m rkeligt, for jeg har det ellers godt med ord og bogstaver. Jeg elsker at lege med dem. L ser b ger i stakkevis og skriver meget. Skriveprocessen ligger i faste rammer for mig. Det udspringer altid af en id , jeg har f et om noget, jeg synes, er s v sentligt, at det skal skrives ned. Det er for s vidt hurtigt overst et. Det er f rst bagefter, det egentlige arbejde begynder. Det er jo slet ikke ligegyldigt, hvordan man f r forklaret sig. Det tager tid at finde den rigtige rytme og de rigtige ord. Man stirrer sig hurtigt blind p sin egen tekst. S er der ikke andet for end at gemme den v k nogle dage. N et s vidt kan jeg kigge p den med nye jne. Rette til. Gemme v k. Nye jne ... Den cyklus gentages, indtil jeg kan l se teksten med nye jne, og sige, det er s dan, det skal v re. Overskrift, ops tning og eventuelle billeder kan jeg bruge lang tid p at n rkle med. Det synes jeg faktisk, er n sten lige s vigtigt som teksten. Det er jo det, der skal fange l seren og give lyst til at forst budskabet. Nu kommer s det rigtig sp ndende. Det er, n r jeg beslutter mig for, at andre skal l se teksten. Allerede ved den beslutning, finder jeg sandsynligvis p nye rettelser. Ellers m jeg overlade til andre, at f lde dommen - med tak til. S l ser jeg igen teksten, for nu er der garanteret noget mere, jeg skal have rettet. Gemme v k. Rette til. P et tidspunkt skal jeg beslutte om teksten stadig holder, ellers ryger den i brokkassen. I modsat fald havner den m ske i denne bog