Livet i 70’ernes Sønderjylland er ikke let for 11-årige Allan. Hans far har ’psykiske nerver’, som Allan siger, og truer jævnligt med at begå selvmord. Mor har givet op, storebror er flyttet hjemmefra, og storesøster vil ikke længere ’trøste’ den medlidenhedstyranniske far. Så Allan må alene påtage sig ansvaret for at gøre far glad, “for så glemmer han at tage livet af sig, og så er vi en helt almindelig familie”. Én ting, far er god til, er at holde begravelsestaler, der får de sørgende til at græde i kor. Det giver anerkendelse, og så kommer der kunder i familiens skrantende ismejeri. Der er bare ikke begravelser nok til at holde fars humør oppe, så Allan beslutter sig for at hjælpe lidt til…