Gennem brug af fakta slår bogen flere myter ihjel, sætter proportioner på debattens mange statistikker og løfter vidensniveauet om integrationen af flertallet af personer af ikke-vestlig oprindelse. Fokus er på udviklingen gennem de seneste ca. 20 år på en række områder: abort, boligområder, demokrati, fødsler, identitet, religion og samliv.

Samfundsøkonomisk udgør ikke-vestlige personer ikke noget stort problem, og beskæftigelsesfrekvensen er bedre end sit rygte. Problemet er måske mere forvaltningskulturen end den udskældte prygelknabegruppe af indvandrerkvinder med flygtningebaggrund, som med Folketingets blåstempling har modtaget kontanthjælp.

Integrationen af efterkommerne går nogle steder så godt, at man ikke kan se succesen for lutter rollemodeller. Undtagelserne er de kriminelle, og de som ikke får sig en uddannelse.

Danmark har sine udfordringer med sårbare befolkningsgrupper, men op mod ca. 85 pct. er af dansk oprindelse, selvom man ud fra debatten skulle tro, at det er de ikke-vestlige personer, der er hovedproblemet. Almindeligvis siger man, at sejren har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst, men hvor bliver fædrene af? Med denne bog begynder diskussionen om, hvem der har æren for, at integrationen går godt i Danmark.