Gennem sprogforskeren Theo Griepenkerl genfortæller Faber den kendte oldgræske myte om Prometheus – guden som bragte menneskeheden ildens gave. Da Theo besøger et udplyndret museum i Irak på udkig efter glemte skatte han kan tage med sig hjem til Canada finder han ni totusind år gamle papyrusruller. Han oversætter straks de aramæiske skrifter som viser sig at være et femte evangelium skrevet af et øjenvidne til Jesu Kristis sidste dage på Jorden. Ildens evangelium er en veloplagt humoristisk og dybt underholdende roman om ordets kraft og dets evne til at tale til os fra en fjern fortid på måder som kan på en gang inspirere og skabe dyb splittelse.

Da Theo Griepenkerl i ruinerne af et museum i Bagdad finder ni totusind år gamle papyrusruller som oven i købet er skrevet på aramæisk det sprog han selv som en af ganske få behersker til perfektion kan han kun opfatte det som en gave. Uden moralske skrupler smugler han papyrusserne med hjem til Canada og begynder at oversætte dem. Til hans forbløffelse viser der sig at være tale om intet mindre end en øjenvidneberetning fra en omvendt kristen ved navn Malthus der i dette femte testamente som gammel mand beskriver Jesus’ sidste dage.

Theo forstår straks hvilken enorm sensation han er kommet i besiddelse af. Hvad han som akademiker med et yderst afslappet forhold til religion – kun opslugt af tanken om den prestige og økonomiske gevinst der venter ham – derimod ikke forstår er hvilke enorme kræfter han risikerer at sætte i bevægelse med offentliggørelse af skriftet. Snart vælter kritikken ind over ham fra såvel kristne som muslimer foruden Amazon.com’s flittige selvbestaltede anmeldere. Men Theo Griepenkerl bliver berømt og Det Femte Testamente en øjeblikkelig bestseller …