Høns i pluralis og på flugt er befolket af en række på en gang sjove tragiske og absurde og skikkelser. Kunstmaleren i bogens titelnovelle maler monomant høns. Altid flere ad gangen og altid på flugt. Denne stærke tematiske loyalitet skyldes dog ingen form for chauvinisme. Han er ikke anti-pattedyr og har heller ikke noget udestående med klodens øvrige æglæggere. Høns får bare sagt det hele på så raffineret en måde. I beretningen om Vladimirs våde bukser må hovedpersonen en hel dag grubbe sin våde buksebag mod plasticsædet i kontrolbåsen på metrostationen i Moskva hvor han arbejder. Tankerne finder tilbage til barndommen og forældrene. Mens Vladimirs far omkom i et drabeligt luftslag under Anden Verdenskrig forsvandt hans mor under en heroisk bedrift der senere skulle gøre hendes stolte kontrafej til yndlingsmotiv for en hel generation af sovjetiske plakatkunstnere.