Poetisk Parloir - rbog 2013 I et afs t af vor danske kulturarv - dens stetik og etik - tag perspektiv p nutidens debat og problematik. Om ret der gik, husker du ... Da Bubber gik h nd i h nd med homo? - og blev truet. Da "abortturisme" sendr gtigt trak ud. Da j diske for ldre blev advaret om at sende deres b rn i skole p N rrebro. Da kulturministeren d dede seks kirker. Da statsmagten greb ind i l rerkonflikten (og gjorde undervisning til k dkonserves og l reren til slagteriarbejder). Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske p akkord? Er det ordets oplivende og frie vej? "Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund " Gymnasieskolen fik ogs sine drag: med t hug indf rtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man n rede mistillid til. "Tak usk bne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund " Men g r vi p akkord og fabrikerer b rn og unge som IKEA-moduler - nok billige og gangbare varer, s dog sj ldent erhvervet med henblik p et helt liv - da risikerer vi at miste det s regne danske: evnen til frit at t nke selv, at t nke ud af boxen. "Tingsligg relse, aldrig," siger jeg, "bevar ndsfriheden i det danske samfund " Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens sn versyn er konomi. Men pukker og stikker stokken sin d detakt og monotoni for l nge - svunget af en ubegavet modulsj l - og blind f lger blind ud af samleb ndets mani, da v gne Holger og dansken til kamp og d d mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket. Alt for l nge og uantastet er dette umenneske og dets uv sen diffunderet ud i folk, land og f ... i r direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse. Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens S ndergaard (1895-1957). Se s ledes hundred r tilbage i tid, stetik og etik i perspektiv af nutiden. I 1916 gik S ndergaard p