Marie-Louise von Franz (1915-1998) var jungiansk analytiker og i mange år en af C.G. Jungs nærmeste medarbejdere. Hun er først og fremmest kendt for sine psykologiske tolkninger af myter og eventyr, en interesse, som også dukker op i denne bog Om synkronicitet og spådomskunst, der bygger på en række forelæsninger, forfatteren holdt på C:G: Jung Instituttet i Zürich.

Hun fortæller om brug af astrologi, orakler og spådomme i historisk tid i Kina, Egypten, Afrika og hos nord- og sydamerikanske indianere og forklarer sammenhænge mellem tilværelsens irrationelle og rationelle sider. Med mange henvisninger til moderne matematik og sandsynlighedsregning undersøger hun bl.a. den psykologiske baggrund for forståelsen af forholdet mellem tid og tal, tilfældighed og struktur og tidsbestemt virkelighed og evighed.

Med udgangspunkt i eksempler fra bl.a. den kinesiske visdoms- og orakelbog "I Ching" sammenligner hun vesterlandsk videnskabelighed med kinesisk synkronistisk tænkning og beskriver på den måde det begreb, som Jung kaldte for synkronicitet. Tilsyneladende tilfældige begivenheder, der opleves som havende en indre sammenhæng, og som de fleste mennesker i mere eller mindre udstrakt grad kender til.