Har man lidt interesse for renaissancen, er det sv rt at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med till b til demokrati, med de st rste og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstm cener, omend det meste gik til krig og nedk mpelse af almuen. Det skete f rst i Bourgogne, hvor kunsten blomstrede under hertugernes beskyttelse, og bredte sig senere til Norditalien, som siden har fors gt at tage patent p renaissancen. Johan den Gode af Frankrig gjorde sin s n Filip den Dristige til hertug af Bourgogne, som tak for at Filip havde k mpet tappert ved Johans side under slaget ved Poitiers. Vigtigere var det imidlertid at Filip blev gift med den tidligere hertugs enke, Margrete af Flandern, og dermed kom i besiddelse af et af Europas rigeste omr der. Det blev starten p hvad der, n sten, blev til et nyt rige i hjertet af Europa, og skete omtrent samtidig med at Margrete I skabte et storrige i Norden. Filips s n, Johan den Frygtl se, startede sin karriere som tyrkisk krigsfange, efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindsyge Karl VI fors gte han at tage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Det f rte til en alliance mellem Johans s n, Filip den Gode, og den engelske konge Henrik V, svoger til Erik af Pommern. Udover pr gtige fester og ridderskab, var Filip mest optaget af at udvide sine territorier i de rige Nederlande. Selv om han solgte Jeanne d'Arc til engl nderne, var han dog fransk ridder i sit hjerte, p et tidspunkt hvor ridderskab og middelalder lakkede mod enden. Hans svoger, Henrik S fareren, var derimod, med sin helt videnskabelige udforskning af den Afrikanske kyst, en forl ber for moderne tid. Imens sluttede Hundred rskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (gr kerne s hellere en turban end en tiara p alt