Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne.

I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.