Løbetid er en digtsamling, som rummer et helt følelsesregister af et ungt og impulsivt liv. Digtene i bogen optræder i et tidsforløb, afspejlet af sæsonernes skifte. På samme måde som skovbunden skifter farve, og træernes blade spirer, vokser og falder af, vokser og brister et hjerte. Løbetid gemmer på længsel, forløsning og en berusende virkelighedsflugt. Bogen kulminerer i en metareflektion og indkapsles af fortid, nutid og fremtid.
“Der er noget magisk over sommernætternes luftige regn.
At falde i søvn under trækronernes våde længsel.
Duften af nattelige lystigheder, en aften i juni.
Lilla skær og frisk vind
Rammer min kind, på den anden side af det åbne vindue,
som et livskys.”
“Hun er så smuk når hun skyller sig
I sine gyldne safter.
Synger dagen en sang,
Hun vrider sig vildt og voldsomt ved solopgang.”
“Det er svært at forstå, at hele verden kan falde sammen midt i sæsonens køligere skifte,
Når alting var varmt i går.
Jeg må snart lære det,
måske jeg ved bedre til næste år.”